FORSIDE
23/09-08
STOP PRESS! STOP PRESS! STOP PRESS!
.....
Det viser sig, her på falderebet af
seneste hjemmesideopdatering, at vi nu har noget så fantastisk, som en
releasedato for vores første udgivelse... Den 2. Oktober frigives
minialbumet "Manifold versus Heine Lorentzen - Metallisk finkultur møder
lyrisk neorindalisme" til salg her på sitet. Albummet inklusive en lille
bonusudgivelse af teksten i et seperat hæfte kan allerede nu
forudbestilles ved at følge anvisningerne her (click på
coveret):
21/09-08
Jeg ved i har hørt det før .... Men NU
er masteren klar. Nu også med isrc koder behørigt brændt ned sammen med
metadata - lidt af en kamp, der har kostet mig mange grå hår ... og så var
løsningen lige ved hånden - en Gratis udgave af nero essentials, der
fulgte med min brænder, var bedre til denne task end alskens professionelt
studiesoftware ... Well Det taget noget tid, at uddanne sig til
pladeselskabsdirektør ... Der ligger tydeligvis mere i jobbet end at
sniffe cocke og ligge i med groupies.
Endvidere er coveret klar, efter en
masse bøvl med umulige fonts og printerudstyr, har vi en brugbar
udgave liggende klar på harddisken ... Vi er med andre ord, og med
forbehold for de faktorer, jeg ikke har taget højde for ... Helt klar til
at begynde produktionen. Indenfor et par dage vil der foreligge en release
dato.
11/09-08
Så er Masteren klar... Manifold vs.
Heine Lorentzen er nu stort set en realitet. Vi mangler bare lige at få
coveret færdig og så sætte en dato for udgivelsen.
De første to kunstnere, Manifold og
Heine Lorentzen, er føjet til siden og der er gjort plads til at en masse
andre kan følge.
Bemærk tilføjelsen til vore kontaktside
om muligheden for at tilmelde sig vores nyhedsbrev ... Dette foregår pr.
mail til undertegnede.
/Heine
31/08-08
Et Gennembrud på IT-fronten ....
Der refereres her, selvfølgelig til
denne sides opståen. Efter en hektisk kamp mod hidtil ukendte begreber som
navneservere, mysql databaser, php (=
pip) og fttp-programmer, der jo, som alle ved, ER ondsindede og i
besiddelse af en selvstændig vilje,har jeg måtte opgive tanken om
at lave siden i PhpFusion, da systemet alligevel ikke var egnet til vores
formål. I stedet får i den her, efter bedste evne, designet og
kodet i Html (som vor mor skrev den, med sin fjerpen) .... Da jeg
ikke synes at jeg, oveni et fultidsjob, en ni mdr. gammel baby og et
nystartet produktions/distributionsselskab (+ et par andre projekter) kunne finde overskud til at lære mig selv
at kode html, har jeg måtte ty til en editor (PageBreeze),
som vi i øvrigt linker til i link sektionen.
Jeg skal ydermere blot byde velkommen til siden og selskabet her og Definitivt sprede
rygtet, at vores først udgivelse: "Manifold vs. Heine Lorentzen - Metallisk finkultur møder lyrisk neorindalisme"
er lige på trapperne og formentlig vil være til salg her
på sitet indenfor en uges tid ... max 2
|